Vi nyder stadig at være forholdsvis nybagte forældre, der er stadig mange ting som vi opdager fra dag til dag. Så er det lige at vi skal huske at have to sutter med ind i seng om aften for når han smider den ene og på en eller anden måde får lagt sig på den. Og han vågner op klokken 00.47 og får øje på sin uro(som nu er blevet pillet ned) og bare synes den er noget af det mest morsomme der findes, ja så er det altså rart at vi har en ekstra sut som kan få ham til at sove igen. Altså lige indtil klokken cirka 03.00 for så er det tid til at han skal over til sin mor og få en lille tår tiltrængt modermælk. Det er nu blevet fars job at sørge for at han sover om natten, og det er jo også en fair deal da han jo ikke skal ligge og give sønnike mad den halve nat. Moderen kan heller ikke høre ham da hun sover med ørepropper og natbriller. Far må igen tage ham op klokken ca 05.00, men heldigvis sover faderen meget nemt igen.Der er faktisk sket så mange ting med hans udvikling at det er svært at huske dem. Han sidder rigtig flot med rank ryg, han holder fint sit hovede i mange minutter, han slår rigtig mange prutter, snakker, griner, græder nogen gange meget højlydt.

Alt i alt er det lille væsen ved at have en hverdag og det er hans forældre for den sags skyld også. Far tager hver dag på arbejde og glæder sig så til gengæld meget til at komme hjem. Mor er selvfølgelig hjemme og får tiden til at gå med at besøge venner og gå lange strøgture, der skal jo tøj på den lille guldklump og hygge sig med Julius. I løbet af sommeren er mor og søn startet i modergruppe så han kan møde jævaldernde og mor kan få snakket baby ting
En ting som far rigtig havde glædet sig til var at få holdt sin første sommerferie med sin egen familie, ikke kun at det var dejligt at få fri fra arbejde, men også for at kunne få et bedre indblik hvordan mor og søns dag hang sammen. Det er nu helt fantastisk at vågne op om morgenen og kigge hen på ens egen lille søn som ligger og smiler sødt i søvne og så bare vente på at han vågner op. Når han så har fået gnedet søvnen ud af øjene så kigger han på en og laver det dejligste smil. Så er det det hele bare vidunderligt.I sommerferien fik Julius sin første togtur ikke at han bemærkede den da han sov hele turen.
Som sundhedsplejesken siger så skal en lille baby kun være vågen en time ad gangen. Ja godaw du prøv lige at fortæl Julius det. Han nægter simpelthen at overgive sig til en tiltrængt lur. Men med en hjælpende hånd på brystkassen og en prop i munden ja så lykkes det som regel at få ham til at sove en lur.
Den næste store ting som skal ske her i den nærmeste fremtid er babysvømning. Og så venter vi på at han skal opdage sine hænder!!
Efter en endt sommerferie uden alt for meget sol som jo er perfekt for en lille baby ja så var det tilbage til arbejdsmarkedet øvøv. .
Og så nyder vi bare at have sådan en lille fantastisk søn.
2 kommentarer:
Meget rørende fortælling af den stadig nybagte FAR.
Vi morforældre var så heldige at den lille ny familie tilbragte et par dage i Vejle
Så vi fik også indblik i den nybagte families hverdag - som jo ændre sig dag for dag - efter som de alle 3 bliver fortrolig med deres nye roller
Julius er " bare " som Dennis beskriver det STØRSTE der er kommet ind i vores liv
Else og David
Very nice to get som everyday histories from the familie in postnr 8000, mange hilsener fra Island :)
Torunn fra DPU
Send en kommentar