søndag den 10. juni 2007

Fødsel

Så er den lille "Guldklump" kommet til verden. Det skete mandag den 4. juni 2007.
Selve fødslen forløb meget hurtigt. Klokken 03.00 gik vandet og omkring 04.00 kom de første veer. De tog til i løbet af den næste time. Fra vandet gik, gik Eva i pendul fart fra seng til toilet. Farmand stod så op kl. 05.00. Efter en hurtig time hvor veerne blev større og større blev vi enig om at ringe til Fødeafdelingen og de syntes vi skulle komme derud med samme. Så den kommende far ringede efter en taxi klokken 06.11. Så skulle det gå stærkt!!. For der var ikke pakket alverden ud over Evas taske. Den lidt forvirrede far løb lidt omkring sig selv for skulle han nu pakke tøj til en hel uge eller skulle han nøjes med det han havde på. Og midt i det hele ringede taxaen og sagde at han var kommet. Taxaen fik besked på at vente og så bare slå taxameteret til.
Vi fik pakket to tasker og den mere og mere ve smertende mor blev taget under armen og blev hjulpet ud i elvevatoren(Som heldigvis virkede). Hun kom ind i taxaen og vi kørte fra Langelandsgade 06.21 og var på Fødeafdelingen kl. 06.28. Taxa manden kørte også 140 - 150 km/t det meste af vejen.
Inde på fødeafdelingen ville vi tage elevatoren op, den kom også, men ville så ikke lukke dørene. Ud igen og så op ad trappen. Endelig fremme og så skulle vi bare tilkalde en sygeplejeske/jordemor, jeg fik trykket på knappen mens Eva fik en ve. Og hun fik vidst et par stykker inden der kom en sygeplejeske hun havde lidt travlt for de havde lige gang i en fødsel.
Der blev taget blodtryk og så blev vi henvist til fødestuen, men jordmoderen var ikke kommet endnu, var på vej i taxa.
Efter fem minutter kom der en ind og undersøgte Eva, hun mærkede efter og sagde at hun kunne mærke barnets hoved. Det var lidt vildt. Hun fik os fortalt at Eva var så meget åben at hun var klar til at føde. Det troede vi ikke helt på!! Men den var god nok. Klokken var nu cirka 06.45 da jordmoderen og en studerende og fødselhjælperen kom.
Eva havde det bedst med at stå op, så under hele fødslen stod hun op. Efter et par veer og lidt pressen kom hovedet ud og klokken 07.29 blev verdens dejligste baby født. Babyen blev straks lagt op til mors bryst.
Vi havde bestemt hjemmefra at vi selv gerne ville se hvilket køn det var, så vi kiggede begge med spænding og det var en DRENG. Og lidt senere måtte den stolte far klippe navlestrengen. Han var vildt dejlig og han fik hurtig færden af modermælken.
Derefter fik vi lov til at være alene sammen med ham i de næste par timer, de kom lige ind og kiggede og så om alt var ok. Der blev serveret morgenmad og vi nød bare den lille.
Det var godt nok gået stærkt, vi havde slet ikke regnet med at det vile gå så hurtig.
Så var tiden kommet til at han skulle undersøges og vejes og måles. Han målte 52 cm og vejede 3260 gram og scorede top point i undersøgelsen, og han har alle fem fingre og tæer!!









Så blev der bestilt værelse på patietnhotellet og vi blev kørt ned på værelse 34. Vores hjem de næste fem dage. Så er familien samlet for første gang.









1 kommentar:

Unknown sagde ...

dejlig hjemmeside
Rigtig tillykke med Guldklump
Det er ret flot klaret at jordmoder og hjælper kom kl 7:45 og I fødte kl 7 : 29