Vi alle tre skulle tilbringe fire dage på patient hotellet. Det var rigtig rart at vi havde muligheden som første gangs forældre at kunne være på hotellet. Vi skulle kun koncentrere os om ham den lillle. Der var ingen opvask, madlavning eller nogen anden form for normal husholdningsarbejde. Det var også dejligt at vi bare kunne spørge en barselsygeplejeske om alt muligt, for det er altså ikke altid lige nemt at være nybagte forældre. Fire dage på hotellet var rigtig dejligt, vi lavede ikke andet end at pylre og nusse om "Guldklumpen"Ud over at være omkring ham hele tiden skulle mor og far så også lige vænne sig til tanken om at være MOR og FAR. Der blev tilbragt mange timer og minutter med bare at sidde og kigge på ham, hvad var han for en. Når man sad der og betragtede ham blev man meget varm om hjertet for det var faktisk ens egen søn og nu skulle der startes et helt nyt liv. Ikke bare hans, men også vores liv og dagligdag bliver noget anderledes end den havde været før. Hvem han ligner er et godt spørgsmål for det ene øjeblik er det hans mor og det næste hans far. Men skidt med det for han er dejlig.

Da vi havde orienteret venner og familie om den lykkelige begivenhed, skulle de alle sammen selvfølgelig også se ham. Det var en lidt speciel oplevelse at lige pludselig at skulle vise ham frem.
De fire nætter vi var på patienthotellet sov han mellem os, mor og søn fik den gode seng og farmand måtte flytte den hårde sovebriks hen til dem. Så der lå vi som en lille familie med guldklumpen i smørhullet. Under nattens mørke skulle han jo have noget at spise, og det er han bare helt god til han spiser godt og vi er glade for at amningen kører uden problemer. Men når man får mad ind skal der jo også noget ud den anden vej. Så vi har allerede lavet en arbejdsfordeling om natten. Mor ammer, far skifter. Det er nu ikke særlig slemt for han sover cirka tre timer i streg hvergang.
Efter fire overnatninger var tiden kommet til at vi skulle hjem til Langelandsgade. Det var lidt underligt for vi havde de sidste par dage haft mulighed for at hente hjælp og nu skulle vi til at klare det hele selv. Men det var også rart at skulle hjem. Vi havde heldigvis stadig en uge mere sammen inden far skulle starte på arbjede igen.





